1. Bedre udnyttelse af digitale værktøjer

Sidst opdateret 11/12/2019

Introduktion

Sidst opdateret 25/01/2021

De digitale værktøjer muliggør og fordrer transparens og samarbejde på tværs af fag og virksomheder, men mulighederne er endnu ikke udnyttet fuldt ud på brancheniveau. Ved at understøtte god og tidslig planlægning, kommunikation og koordinering under byggeriet, kan digitalisering mindske mængden af fejl og mangler samt reducere overskridelse af tid og økonomi. 

Mulighederne for digitalisering er mange og for de, der ikke har indgående kendskab til området, er det en stor opgave at skulle sætte sig ind i hvilke muligheder og indsatser, der giver værdi i netop deres byggeprojekt. De digitale bygningsmodeller, hvor viden lettere kan deles, skaber af og til også en usikkerhed hos parterne om ansvar og ophavsrettigheder. 

En bygherre der fra starten har fået klargjort sine ambitioner for udnyttelsen af de digitale muligheder, kan sikre en effektiv tilrettelæggelse af byggeprojektet fra udbud, udførelse og efterfølgende drift. Bygherrekrav til brugen af digitale værktøjer og bygherrers bevidste valg i forhold til organisering, kommunikation og aftaleforhold er afgørende for et mere effektivt byggeri. Det bidrager også til større tryghed i anvendelsen af de digitale værktøjer, herunder viden om ydelses-, ansvars- og risikofordelingen ved digitalt byggeri. 


Vejledning til bygherre om anvendelse af informations og kommunikationsteknologi (IKT)

Sidst opdateret 11/12/2019
Bygningsstyrelsen har i forbindelse med udgivelse af Bygherrevejledning 2019 udvidet deres formidling af erfaringer med IKT som statens bygherre.

 

Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) er en samlet betegnelse for teknologi, der gør det muligt for brugere at få adgang til, redigere og gemme information. Gennem IKT-bekendtgørelserne defineres en række krav som offentlige og almene bygherre skal stille til deres leverandører i forbindelse med bygge- og renoveringsprojekter over en vis entreprisesum. Formålet er at øge produktiviteten  i det offentlige byggeri og den efterfølgende drift, og løfte IKT-anvendelsen i den danske byggesektor generelt gennem høje og ensartede krav fra offentlig side over for byggeriets leverandører. 
 

 

Strategi for digitalt byggeri bebudede en større vejledningsindsats til bygherrer om anvendelse af digitale værktøjer. Som led heri har Bygningsstyrelsen skrevet uddybende vejledning til Bygherrevejledning 2019 om bl.a. IKT-ledelse, rammerne for udveksling af data, digitalt udbud og digital aflevering til drift. Vejledningerne kan bl.a. bruges til at tilrettelægge og styre et byggeprojekt bedst muligt i de enkelte byggefaser.

 

Digitaliseringsguiden

Sidst opdateret 01/03/2021
Digitaliseringsguide hjælper bygherren med at stille de rigtige krav til digitale værktøjer og arbejdsmetoder ved udbud af et byggeri.
For at give et overblik over, hvordan digitaliseringen kan skabe værdi i byggeriet, og hvordan bygherrer kan tilrettelægge digitale krav i udbuddet af byggeprojekter, har Bygherreforeningen udarbejdet Digitaliseringsguiden på opfordring af Bolig- og Planstyrelsen.
 
Digitaliseringsguiden giver et overblik over hvilke krav til digitale værktøjer og arbejdsmetoder, der kan skabe værdi for såvel store byggeprojekter som små. Overblikket bliver fulgt op med en række opmærksomhedspunkter, der skal sikre, at bygherre har gjort sig de rigtige overvejelser, inden der stilles krav. Med tjeklister til hvert kravområde gøres det nemt at holde overblik og sikre praktisk anvendelse.
 
Guiden giver også et overblik over internationale standarder, teknisk fælleseje, lovgivning, undersøgelser og håndbøger om digitalisering. Digitaliseringsguiden dykker desuden ned i udbudsmateriale fra tre byggeprojekter og giver konkrete eksempler på, hvordan digitale krav kan formuleres. Guiden er derfor også relevant for bl.a. rådgivere, entreprenører og leverandører.
 

Klarlægge juridiske rammer for digitalt byggeri

Sidst opdateret 16/12/2019
Forskningsprojekt ved Københavns Universitet skal afdække de juridiske udfordringer ved anvendelse af BIM og IT-teknologi generelt i internationale bygge- og anlægsprojekter.
Forskningsprojekt ved Københavns Universitet skal afdække de juridiske udfordringer ved anvendelse af BIM og IT-teknologi generelt i internationale bygge- og anlægsprojekter.

BIM står for bygningsinformationsmodellering og kan defineres både som en digital, geometrisk repræsentation af bygning og en arbejdsmetode til at styre informationer og data, som knyttes op til den digitale bygningsmodel, i et byggeprojekt. Sammen med IT-teknologi generelt anvendes BIM i et hidtil uset omfang i byggeriet til at udveksle information. Denne videndelingen på tværs af aftaleskel medfører imidlertid usikkerhed om bl.a. ejerskab til idéer, fordelingen af ydelser og ansvar for fejl i byggeriet. 

Derfor støttes et forskningsprojekt ved Københavns Universitet, ”BIM International”, der skal afdække juridiske udfordringer ved anvendelsen af BIM i internationale bygge- og anlægsprojekter, og hvor BIM i øvrigt anvendes i flere indbyrdes afhængige kontraktforhold og handelsforhold på tværs af landegrænser.
 

Demonstrationsprojekt - Integreret samarbejde igennem effektiv teknologi

Sidst opdateret 16/12/2019
Demonstrationsprojekt skal vise gevinsterne ved digitalt samarbejde i byggeriet. Formålet er at vise, hvordan digitale samarbejder i byggeprocessen sikrer, at bygherre får mest bæredygtighed og kvalitet for pengene og til den aftale tid.

Den socialfaglige institution Bagsværd Observationshjem, der er en del af Landsforeningen LIVSVÆRK, står foran en større ombygning. Ombygningen skal sikre moderne rammer for nye måder at arbejde med børne- og familiepleje på. Samtidig fungerer institutionen både som hjem og arbejdsplads, og derfor skal bygningens indretning være fleksibel. 

Under ombygningen skal det desuden være muligt både at bruge og bo på institutionen. Det stiller store krav til at planlægningen og koordineringen af byggearbejderne. 

Bygherren, LIVSVÆRK, vil sammen med BAUHERR, HD Lab og Værdibyg bruge ombygningen til at vise, hvordan man får et bæredygtigt byggeri til rette pris og kvalitet ved at bruge de digitale muligheder til at styrke samarbejdet i projekterings- og byggeprocessen. Projektet kalder de ”Integreret samarbejde med effektiv teknologi”. 

I projektet vil de afprøve og færdigudvikle en samarbejdsmodel, hvor fx de udførende virksomheder inddrages tidligt i designfasen. Desuden vil der være fokus på at skabe balance i deling af ansvar, risiko og honorering. Projektet vil i udstrakt grad bruge digitale værktøjer til at understøtte den tværfaglige koordinering og de bæredygtige tiltag.

Projektet vil fx bruge laserscannere og droner i projekteringen, og Virtual Reality vil understøtte beslutningsprocessen for og kommunikationen mellem bygherre og brugere. Herudover udvikles der et kompetenceprogram, så alle involverede får de nødvendige kompetencer til at indgå i de digitale samarbejdsprocesser i projektet. Derudover vil man også eksperimentere med nye teknologiske løsninger og automatisering af en række processer. Projektet vil bl.a. arbejde på en løsning for digitale bygningsmodeller, hvor man løbende kan se konsekvenser af materialevalg, rumdisponeringer m.v. på byggeriets samlede klimapåvirkninger.

Et vigtigt formål med demonstrationsprojektet er at indhente praktiske erfaringer fra brug af samarbejdsformer og digitale løsninger, der fremmer et mere effektivt og bæredygtigt byggeri. Derfor vil projektet følges af en evaluator, så erfaringerne opsamles og formidles.

Projektet gennemføres som et af de sidste initiativer, der mangler at blive implementeret i Strategi for digitalt byggeri, og løber frem mod 2022. Samlet skal det munde ud i en konkret model med tilhørende manual for integreret samarbejde og understøttende teknologi. Model og manual vil blive stillet til frit til rådighed for alle fremtidige byggerier. 

 

Rapport om udbud med mængder

Sidst opdateret 01/03/2021
Analyse afdækker byggebranchens udfordringer med udbud med mængder og giver tre anbefalinger til en ny fælles praksis, som kan understøtte en effektivisering af byggeriet.
Udbud med mængder er et område med stort potentiale for effektivisering, hvis man formår at udnytte data fra BIM. 

Udbud med mængder betyder, at bygherre i udbudsmaterialet angiver mængderne på materialer og ydelser samt de informationer, en entreprenør har brug for til prissætning af arbejderne. Det kan f.eks. være data om, hvor højt arbejdet på en bygningsdel foregår. 

Hensigten er at øge konkurrencen på pris på materialer og arbejdets udførelse og mindske betydningen af evnen til at opmåle og fastlægge mængder. Det giver alt andet lige lavere transaktionsomkostninger og dermed lavere pris på byggeriet.

Potentialerne til trods er det endnu ikke lykkedes at etablere en fælles praksis for udbud med mængder. Molio og Bygherreforeningen har nu udarbejdet en rapport for Bolig- og Planstyrelsen og Realdania, som både belyser branchens udfordringer med udbud med mængder og de fællestræk, der gør sig gældende for de tilfælde, hvor det virker. 

Rapporten adresserer bl.a. udfordringer med at placere ansvar for mængderne og det manglende teknisk fælleseje på området. Den giver tre anbefalinger til branchen:

Find løsninger for hvert fag, der tager udgangspunkt i fagets specifikke opmålingsregler, produktkataloger, vilkår og betingelser
Udbudsmaterialet skal og kan forenkles og forkortes
Ikke alle udbud egner sig til at have mængder med på tilbudslisten, bl.a. tidlige udbud, ved entreprenør- og leverandørprojektering og i komplekse udbud

Anbefalingerne kan både implementeres i enkelte projekter og der kan igangsættes et udviklingsarbejde for at forbedre det tekniske grundlag. Sidstnævnte vil understøtte en mere forudsigelig juridisk tilgang til ansvar for mængder, hvilket lige nu hindres af, at der mangler teknisk fælleseje på området, som man kan basere aftalerne på. 

Rapporten er skabt på baggrund af interviews og en nøje analyse af udbudsmaterialet fra syv cases, som både belyser traditionelle udbud med mængder og cases, hvor mængder forekommer i nyere kontraktformer med samarbejdsaftaler, strategiske samarbejder, m.v. Endelig ser rapporten også på praksis i andre lande.
 

CASE: Effektiv ejendomsdrift med digitalt opgavestyringssystem

Sidst opdateret 01/03/2021
Det almene boligselskab fsb, igangsat 2015

Projektgennemførelse: 

Med støtte fra bl.a. Bolig- og Planstyrelsen har det almene boligselskab, fsb, fået udviklet opgavestyringssystemet eDrift, som med en open-source kode er stillet gratis til rådighed for alle. Med eDrift kan boligafdelingerne styre og skabe overblik over drifts- og beboerserviceopgaver. fsb har en forventning om, at eDrift vil kunne spille en væsentlig rolle, når driftsopgaverne skal koordineres på tværs af flere boligafdelinger og i forhold til at få sendt den rigtige medarbejde afsted til den rigtige opgave.  

Den digitale metode:  

fsb benytter opgavestyringssystemet til at gøre driftsplaner og beboerserviceopgaver, herunder vedligeholdelsesvejledninger, let tilgængelige og anvendelige på en digital platform. 
I systemet kan der oprettes hhv. tilbagevendende driftsopgaver, ad hoc driftsopgaver, beboerservice-opgaver og administrative opgaver. 
Ejendomskontoret estimerer hvor længe opgaven skal tage og om opgaven skal tildeles en specifik medarbejder. Medarbejderen kan på sin smartphone registrere start og afslutning på opgaven, ligesom de kan få en beskrivelse af opgaven. Ved tilbagevendende opgaver vil en vejledning til opgavens udførelse kunne gøres tilgængelig, så medarbejdere kan forberede sig og medbringe de nødvendige reservedele og værktøj. 

Udbytte af det digitale værktøj:

fsb fremhæver, at det med eDrift er blevet lettere at holde styr på hvilke opgaver, der ligger og venter, så de sikrer sig, at opgaver ikke bliver glemt og medarbejdere ved, hvad de forskellige opgaver består i. Det er særligt brugbart, når en afløser sendes afsted på opgave. 
Ifølge fsb er har systemet sikret en god organisering af opgaver, så de bliver løst på det rigtige tidspunkt og at medarbejderressourcer udnyttes mest effektivt. Samtidig sikrer eDrift dokumentationen for udførte opgaver og der opbygges mere og mere data og statistik på opgaver, der vil kun bruges til yderligere effektiviseringer.